Thy Event & Naturcenter

OVERNATNING I THY

Velkommen til Thy Event og Naturcenter overnatning
OBS: Vi har flyttet vores booking af værelser

Hostel eller lejrskole i Thy

Vi ligger lige i nærheden af det hele:

  • Ferie ved Vesterhavet
    • med overnatning for hele familien
  • Surftur til Cold Hawaii
    • med billig overnatning tæt på
  • Fuglereservatet Vejlerne
    • sov ganske få kilometer væk

Deroppe på Bjerget midt i Thy

På Bjerget lige midt i Thy finder du vores nyistandsatte hostel med billig overnatning på Thy Event & Naturcenter. Her er alt i moderne faciliteter, og der er masser af plads til hele familien, alle kollegaerne eller hele venneflokken. Til priser du kun kan drømme om.

  • Overnatning fra kun kr. 395,- pr. nat
  • 33 værelser med hver 2 enkeltsenge
  • Opdelt i 5 enkelthuse på stor grund
  • Fællesstuer med plads til hygge
  • Egen restaurant med lækker mad
  • Gratis Wi-Fi til alle besøgende
  • Gratis parkering for biler og cykler
  • Mulighed for at medtage dit kæledyr
  • Mulighed for at leje cykler til god pris
  • Tørrerum til våddragter efter aftale
  • Handicapvenlige faciliteter overalt
  • Stor sportshal med masser af plads

Den bedste og billigste overnatning i hele Thy

Vores hostel på Thy Event & Naturcenter giver dig overnatning til en pris, der er værd at køre lidt længere efter. Samtidig får du et fantastisk sted, hvor du kan koble helt af, lade op og nyde naturen og den storslåede udsigt fra Bjerget lige midt i Thy.

Billig overnatning fra kun 395 kr. pr. nat

Business or pleasure

Der kan være mange grunde til, at du har brug for at overnatte i Thy. Oftest handler det – for nu at bruge et amerikansk udtryk – om enten business eller pleasure.

For typisk er du enten på ferie og har brug for et godt og billigt sted at overnatte med hele familien. Eller også er du måske rejsende montør eller kørende sælger, som har brug for en god, praktisk og centralt beliggende base, mens du opholder dig i det nordjyske.

Cold Hawaii, Vejlerne og Vesterhavet er lige i nærheden

Fra Bjerget lige midt i Thy er der ikke langt til hverken Vejlerne, Cold Hawaii eller Vesterhavet. Så er du her på ferie, eller fordi du enten er til surfing eller fuglekiggeri, ligger Thy Event & Naturcenter ideelt til formålet.

Samtidig sikrer en pris pr. overnatning, der er billigere end at leje en campinghytte eller campingvogn, dig mulighed for at snuppe en overnatning ekstra, uden at du sprænger budgettet.

Dit naturlige omdrejningspunkt

Men det er ikke kun på grund af prisen, at du skal vælge os. For som kørende sælger og eller rejsende montør – eller som snusfornuftig forretningsmand – har du også brug for et sted at overnatte, der er lige så hyggeligt som derhjemme. Og som rummer masser af mulighed for at koble fra og slappe af i Thys storslåede natur.

Er du den mere aktive type, kan du også snuppe en tur i vores fitnesscenter, tage et spil bold sammen med de andre gæster i sportshallen, eller tage en løbe- eller cykeltur rundt i området. Cyklen kan du leje hos os.

Mad til alle dagens måltider

Du spiser også godt på Thy Event & Naturcenter. Vores store restaurant er leveringsdygtig i alt lige fra den helt store morgenkomplet over en lækker frokostbuffet og til en overdådig aftenmenu tilberedt af gourmetkokke.

Har du brug for en god madpakke til turen eller arbejdsdagens frokost, er vi også leveringsdygtige i det.

Hold jeres lejrskole på Thy

Uden for sæsonen har skoler og institutioner mulighed for at leje sig ind, hvis årets lejrskole går til det fantastiske Nordjylland.

Ikke alene får I en god og billig overnatning. Det er også nemt at arrangere undervisning, lave aktiviteter i hallen på en regnvejrsdag eller tage hele flokken på ekskursion i de naturskønne omgivelser lige uden for døren.

Så uanset årsagen, siger vi velkommen til overnatning på Thy Event & Naturcenter.